Analyse: Skabt for hinanden

Hovedperson

Hovedpersonen er en hankøn. Han er ung, og er meget optaget af et reality tv-program der hedder Livsduellen. Han vil deltage i Livsduellen sammen med pigen der sidder ved siden af ham, fordi han pludselig finder ud af at hun kunne være en god partner i ”spillet”, så på den måde kan de sammen vinde i Livsduellen.

Sprog = sammenligning ordniveau

De sætter ikke de samme kommaer som vi gøre i dag, fx starts kommaer osv.

”Lusen” er en knap eller fjernbetjening, der kan skifte kanal mener vi. De fremtidige teknologiske ting som hovedpersonen bruger til at se tv-programmer med bliver kaldt for haler, følehorn osv. af forfatteren.

Forfatteren kan godt lide at opfinde nye betydninger af de nu eksisterende ord, som ”lusen”, ”haler”, ”følehorn” osv. Flere af disse ord er ofte forbundet med dyr.

Nutid – Fremtid

Vi snakkede i gruppen om, at her i nutiden kan man højst sandsynligt mest se reality programmer med folk der viser sin privatliv offentligt. Men i fremtiden vil det eksempelvis måske være muligt at se folk der bliver dræbt eller spist live, altså der kan måske opstå sådan nogle voldelig tv-programmer, da verden er så overbefolkede og vil være endnu mere overbefolkede til den tid gætter vi på.

Metafiktion

Analyse og tolkning af: Det forsømte forår

Analyse og tolkning af: Det forsømte forår

Det forsømte forår er en dansk film fra 1993, der er produceret af Regner Grasten, og instrueret af Peter Schrøder. Filmen er baseret på Hans Scherfigs roman “Det forsømte forår”, som er skrevet i 1940.

Filmens genre er drama og varer 1 time og 29 min.

Filmen handler om Edvard Ellerstrøm og hans venner. I filmen følger man Edvard, hans venner og klassekammeraternes hverdag. I starten af filmen ser man Lektor Blomme, der er ude at gå en tur og spiser sine Maltbolsjer, hvor han pludselig bliver kvalt i det ene, og falder om. Senere viser det sig, at bolsjet var forgiftet og at der var snakke om et såkaldt mord.

Edvard og hans klasse skal samles til 25 års jubilæum, hvor en af de gamle elever holder en lang tale, hvori han slutter af med, at spørge om de ikke vil rejse tilbage til ungdommen med ham, og her følger man så et flashback.

Man følger deres hverdag i skolen og hvordan de bliver behandlet. De blev slået hvis de kom for sent, hvis de ikke havde lavet lektier, eller hvis de ikke kunne finde ud af det som de havde lært i skolen. Lektor Blomme, er den “værste” af deres lærer, han hader alle eleverne, men har alligevel et par yndlings heriblandt Edvard. Blomme, kalder alle eleverne for grimme ting, slår dem, og skælder dem ud.

Edvard kan godt lide at spille musik, hans største ønske er at blive en musiker, men hans mor vil ikke have, at han ender som sin far, der spillede musik og drak sig selv ihjel, så hun har bestemt en fremtid for Edvard, hvor han skal være jurist.

Vi synes, at filmen var god, men den var svær at relatere til, da især skolegangen var helt anderledes end vores er nu. Filmen foregår jo for over 100 år siden, og nu bliver dengangs skole kaldt for “Den sorte skole”, hvilket vi godt kan forstå, da eleverne jo ikke blev respekteret og ikke blev behandlet ordentligt.

Vi mener, at budskabet i filmen er, at vi også nu skal kunne se, hvordan skolegangen og hverdagen var dengang, og på den måde hvor meget det hele har ændret sig. Og derudover også, at vi skal have en gensidig respekt mellem elev og lærer.